Fredeliggørelse af Frederiksbjerg 4.0

Posted on Posted in Ikke kategoriseret

Aarhus Stadsarkiv

Fredeliggørelse af Frederiksbjerg

Aarhus Kommune har i tæt samarbejde med Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd, herunder kvarterets beboere og handelsliv, været i gang med at ‘fredeliggøre’ Frederiksbjerg i de seneste år. En række steder på både Frederiksbjerg øst og vest ses idéer og beslutninger fra tidligere workshops og møder nu realiseret på gadeplan.

I området mellem Marselis Boulevard, Dalgas Avenue, Sankt Pauls Kirkeplads og Strandparken, hvor der også er trafikale udfordringer mht. hastighederne i gaderne, er planerne for fredeliggørelse endnu ikke færdigdesignet eller realiseret og der forestår møder mellem Kommune og fællesråd om de konkrete tiltag.

I vente- og coronatiden har mange gåture i området, resulteret i flere idéer, som Mumm og Zappon her skitserer, netop for at opnå en større kvalitet, når man opholder og bevæger sig i Hans Broges Gade og videre hen over Sankt Pauls Kirkeplads til centrum som f.eks. fodgænger eller cyklist.

Udover en række designforslag for Hans Broges Gade og Tietgens Plads, der er afleveret til Teknik & Miljø i Aarhus Kommune, bindes disse forslag nu sammen med et visionært forslag om omdannelse af selve kirkepladsen!

Et visionært bud på omdannelse af Sankt Pauls Kirkeplads

Visionen er at få Sct. Pauls Kirkeplads til tydeligt at fremstå som en smuk, livgivende og markant kirkeplads og ikke som i dag, en rundkørsel, med ualmindeligt smalle fortove og en overdimensioneret kørebane, hvor pladsen i praksis mere fremstår som en ‘trafikmaskine’ for biler snarere end et markant byrum med miljø og mennesker.

Indkørslen til pladsen skal derfor være hævet i samme niveau som fortovene og have samme ensartede belægning, så pladsens flade visuelt definerer pladsen.

Den sydlige del af pladsen, der i dag er dækket af hække og derimellem bænke, foreslås lidt hævet mod syd så den forbliver vandret og hæver sig naturligt i retningen mod syd. Det vil skabe mulighed for at lave nogle lange trappe- og siddetrin i pladsens sydlige del. Vi foreslår samtidig, at buskene fjernes, således at pladsen bliver mere åben og fyldes med bænke og andre installationer, der skaber mindre oplevelses- og aktivitetsrum på pladsen. Træerne, der danner en naturlig indramning af pladsen, skal bevares for at sikre grønt og følelsen af et byrum afgrænset fra trafikken på begge sider. Pladsen kunne samtidig bruges af kirken til at åbne sig op, og der kunne etableres en lille café et sted på pladsen, ligesom kaffebaren på Ingerslev Torv.

Der afmærkes et bredt centreret fodgængerfelt over Odensegade til pladsen, hvor der i dag intet findes, og fodgængerfeltet over Hans Broges Gade trækkes helt frem til svinget, så fodgængerne nu bliver synlig ved overgangen.

Kørsel fra syd, får nu mulighed for direkte at dreje til venstre til Odensegade, som det oprindeligt var, så der undgås først kørsel op langs kirken, rundt, og ned langs kirken for at komme hen ad Odensegade.

På den anden side af kirken, foran kirkens hovedindgang mod nord, vil der også blive mulighed for at omdanne byrummet, når hele kirkepladsen gentænkes.

Visionsskitserne her er til inspiration og invitation til bred dialog.

Hensigten er at være åben over for alle idéer og arbejde videre med visionen i tæt samarbejde med kvarterets beboere, butikker, fællesrådet og Aarhus Kommune.

Sankt Pauls Kirkeplads – den historiske udvikling og betydning

Sankt Pauls Kirkeplads ligger for enden af M.P. Bruuns Gade i den sydlige del af Aarhus midtby i en central del af bydelen Frederiksbjerg.

Aarhus Stadsarkiv

Efter Sct. Pauls Kirkes opførelse i perioden 1884-1887, blev kirkepladsen med sin randbebyggelse anlagt og navngivet i 1899 i forbindelse med Århus Kommunes køb af Marselisborg Gods og Skt. Pauls Sogns udskillelse fra Aarhus Domsogn, og blev opført på et højdedrag i dét, der dengang var byens sydlige udkant, hvorfor den lå på grænsen til det åbne land. 

Aarhus Stadsarkiv

Sankt Pauls Kirkeplads danner et velafgrænset rumforløb i samspillet mellem kirkens disciplinerede murværk, randbebyggelsens rigt udsmykkede facader og med det sympatiske haveanlæg opstår der en bymæssig, næsten parisisk stemning. M.P. Bruuns Gade fungerer med sit forløb som kirkepladsens røde løber.

1905


I 1905 udvidedes kirken med to sidekapeller, i 1978 indviedes et nyt sognehus på 280 m2 i forlængelse af kirkens bagside udformet som en ring, der lå uden for korrundingen, og senest er der i 2017 lavet to tilbygninger på hver side af kirken.

Kirkepladsen ses også i den byplan for Aarhus i 1898 som blev lavet af bygningsinspektør Hack Kampmann og stadsingeniør Charles Ambt for ”En del af Aarhus By og Marselisborg Jorder, udkast til bebyggelse m.m.”.

Kampmann og Ambts byplan havde et stærkt fokus på de åbne områder i bydelen, hvilket de også fik megen ros for såvel i datiden såvel som i dag, og i dag kan vi nyde en bydel med tydelige, smukke og livgivende gadeforløb som Hans Broges Gade og pladser, eksempelvis Tietgens Plads.

I det indre Frederiksbjerg fordeler Sankt Pauls Kirkeplads trafikken fra den sydlige og vestlige del af Aarhus ledes gennem hhv. Hans Broges Gade og Odensegade gennem pladsen og videre gennem M.P. Bruuns Gade til Aarhus midtby.

I dag er både M.P. Bruuns Gade, Jægergårdsgade og Sankt Pauls Kirkeplads’ dynamiske og livlige forretningsgader med den hurtige puls, der kendetegner det klassiske moderne byliv i et tæt bykvarter med en stor gennemstrømning af liv.

Følg Hans Brogesgade og læs mere her:
fb-share-icon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *