“Nogle kræfter i byen har startet en fortætning, og dette indebærer mindre friareal til flere mennesker. Dette stykke strand, som vi, byens borgere, elsker og bruger, kunne etableres som en strandpark med sand fra bugten og give en fantastisk smuk entré til naturen og til byen fra syd”, skriver Erik Zappon.
Strand dag Aarhus Bugt 1944
For tre år siden stod Aarhus Byråd enigt om en opfyldning af den inderste del af bugten ved Tangkrogen til glæde for Aarhus Havn. Men denne beslutning stod til ændring, da flere byrådspolitikere blev konfronteret med, hvad denne beslutning egentlig indebar.
Opfyldning for havnen havde den betydning, at rensningsanlægget skulle udvides på et rekreativt område i stedet for på havnens område. Flere dygtige og kompetente borgere kom med forslag, der ikke indebar opfyldning af Tangkrogen eller betød mangel på plads til rensningsanlægget.
Små tre år er nu gået, men endnu ved vi ikke, om sagen om opfyldning af Tangkrogen er endeligt slut.
Hvad kan dette bynære strandområde ellers bruges til?
Det er vanvid, at Aarhus Havn har vokset sig stor på byens bekostning og er blevet en svulst, der suger energi og areal til sig. Lad os nyde synet af vandet i stedet med den livskvalitet, det giver til alle – og til dem, der kommer efter os.
Området har et kæmpe potentiale og er for byen den sidste rest af bugt, der møder by, ellers er kyststrækningen foran byen i dag dækket af havnen med dens industri, og hvad dermed følger. Nogle kræfter i byen har startet en fortætning, og dette indebærer mindre friareal til flere mennesker. Dette stykke strand, som vi, byens borgere, elsker og bruger, kunne etableres som en strandpark med sand fra bugten og give en fantastisk smuk entré til naturen og til byen fra syd. For eksempel som Amager Strandpark.
Havnen har sat sine spor på specielt den sydlige bydel med tung trafik og tarvelige bygninger, der tårner sig op. Hvis dette opfyldningsprojekt i Tangkrogen gennemføres, er byen totalt isoleret fra bugten.
Denne tankegang – at opfylde byens største rekreative område med tung industri – er en fuldstændig forældet tankegang, som hører fortiden til. I stedet burde industrien ligge der, hvor den generer færrest mulige, og hvor trafikken ikke skal bevæge sig tværs igennem menneskefyldte boligområder.
Ingen andre storbyer praktiserer i dag opfyldning af vand foran by til tung industri – undtagen Aarhus, som ellers politisk gerne fører sig frem med grøn og bæredygtig udvikling.
Havnen burde aldrig have startet sin udvidelse i 1997, men i stedet flyttet den til Grenaa, hvor vanddybde og interesse for projektet var stort.
Hvorfor ændre bugten til opfyldt industriområde, hvor flere virksomheder i forvejen ikke er havnerelaterede, og hvor er dokumentationen for endnu mere behov for havneplads? Hvis havnen ønsker mere areal, hvorfor så fylde op langs kysten i stedet for at fortsætte længere ud i bugten, hvor havnen allerede er?
Tilbage i dag står beslutningen: Ønsker Aarhus at gå fra mere grøn til sort by med luftforurening, støj og stank?
Det er få mennesker, der står til stor vinding ved en opfyldning af Tangkrogen, og som taber vil byen og alle dens beboere stå med mindre strand, luft og friareal.
Ønsker Aarhus Byråd virkelig denne udvikling, eller står der andre bagved?
Det er vanvid, at Aarhus Havn har vokset sig stor på byens bekostning og er blevet en svulst, der suger energi og areal til sig. Lad os nyde synet af vandet i stedet med den livskvalitet, det giver til alle – og til dem, der kommer efter os.
