Beboerparkering på Frederiksbjerg ?

Posted on Posted in Nyhed

Henvendelse til Teknik og Miljø, Parkering.

Vi er interesseret i at vide hvornår beboerparkeringen træder i kraft på Frederiksbjerg ?
Skiltning og licenser.

Tak for din henvendelse til Aarhus Kommune, parkeringsafdelingen.

Det er beklageligt, at det ikke som forventet har været muligt at etablere beboerparkeringen inden sommerferien. Projektet har vist sig at være mere kompliceret end forventet. Der skal opsættes næste 600 nye skilte og desuden fjernes flere hundrede gamle skilte. Derudover har vi gennemført undersøgelse af muligheder for at etablere flere p-pladser på Frederiksbjerg, hvilket også har vist sig ret kompliceret.

Frederiksbjerg er i det hele taget et kompliceret kvarter at lave beboerparkering i, men da det er det første sted, vi nu går i gang med, forventes det, at det bliver noget lettere at gå til andre steder.

Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige præcist, hvornår beboerparkeringen er indført. Men rådmanden får forelagt en plan for udrulningen i løbet af august, og når han har godkendt den, sætter vi straks gang i arbejdet.

Mere kan vi ikke sige lige nu.

Med venlig hilsen

TEKNIK OG MILJØ
Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand
T + 45 89 40 44 10
E Mail parkering@aarhus.dk

 

Følg Hans Brogesgade og læs mere her:
fb-share-icon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *