Endelig svar fra Østjyllands Politi og deres ansvar og rolle i forhold til transport af tung unødvendig kørsel gennem Aarhus midtby.

Posted on Posted in Nyhed

Efter 4 forespørgelser og over 6 måneders ventetid er der endelig kommet en forklaring fra Østjyllands Politi, vedrørende deres rolle i forhold til den valgte rute og trafiksikkerhed.

Konklusionen og det klare svar er, at når kørsel uanset mængde og størrelse lovgivningsmæssigt ikke overskrides, så forholder Østjyllands Politi sig iøvrigt ikke til trafiksikkerhed og fornuftig planlægning af kørselsruter.

Henvisningen fra Politiet til tidligere svar fra Aarhus Kommune, står stadig ubesvaret og vi havde håbet politiet ville svare konkret på spørgsmålene, men til gengæld udelukker det Politiets rolle i beslutning af ruten.

Derfor er der kun en til at svare på spørgsmålene, Aarhus kommunes vejmyndighed.

Hvorfor denne transport type og mængde gennem Aarhus midtby, når de tilsidesætter alle former for sund fornuft og erklærede holdninger, de to spørgsmål kræver to svar nu.

1. Hvem er den ansvarlige der har givet tilladelsen til disse transporter i Aarhus Kommune ?

2. Og hvorfor den røde rute frem for den grønne ?

 

Til Erik Zappon.

Østjyllands Politi beklager, at du ikke har fået svar på din forespørgsel før nu. Det er sådan, at vi arbejder tæt sammen med Aarhus Kommune omkring trafikken i Aarhus, idet reglerne er som nedenfor skitseret.

Det er vejmyndigheden – i dette tilfælde Aarhus kommune, der iværksætter foranstaltningerne. Politiet skal alene påse om den gældende lovgivning overholdes – herunder, om der er forhold ved de påtænkte initiativer, der strider mod gældende lovgivning.

Hvis intet strider mod lovgivningen, har politiet ikke indvendinger mod de tiltag, som kommunen iværksætter. Der er således ikke tale om, at politiet skal godkende en eventuel omkørsel, men politiet bliver selvfølgelig orienteret af kommunen, og herunder

også spurgt, om vi har bemærkninger (lovgivningsmæssigt). Det har ikke været tilfældet i denne sag.

Derfor henviser vi til de svar, som Aarhus Kommune tidligere har skrevet til dig.

Med venlig hilsen

Marianne Morgen

Pressekoordinator

Følg Hans Brogesgade og læs mere her:
fb-share-icon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *