Grøn Forskønnelsesdag i Hans Broges Gade

Posted on Posted in Nyhed

Lørdag d. 25. marts 2017 kl. 11-14

Kom og vær med til at forskønne vores gade! Vi er nogle beboere, der gør det under alle omstændigheder, men jo flere vi bliver, jo mere kan vi få gjort – og jo sjovere bliver det

Vi forskønner Hans Broges Gade ved at plante blomster, så græs, male, feje, fjerne skrald og rydde op – og samtidig lære hinanden bedre at kende i gaden ved at arbejde sammen og spise frokost sammen. Aarhus Kommune har lige plantet træerne langs gaden og bidrager på dagen med en medarbejder fra deres “Grønne medborger” team samt græsfrø, blomsterløg og -frø, jord samt rådgivning. Vi forskønner også græsarealerne omkring affaldsøen på hjørnet af Hans Broges Gade og Odensegade.

Designere og kunstnere fra butikken Højkant på Skt. Pauls Kirkeplads vil samtidig dekorere NRGI’s el-kasse på hjørnet af Hans Broges Gade og Odensegade.

Hvad får jeres opgang ud af det?
Hvad har I lyst til at få gjort på dagen? Feje og rydde op foran/bagved ejendommen? Plante krukker med blomster op? Cykler til eftersyn? Rydde op i kælderen? Fjerne grafitti? Pletmale på gavlen? Så græs ude foran? You name it!

PROGRAM
11.00 Introduktion til opgaver og materialer
11.10 Vi går i gang med arbejdet sammen
12.30 Alle får en dejlig gratis frokost på Tietgens Plads
13.00 Vi arbejder videre og rydder op
14.00 Tak for i dag!

ROLLER
• Så græs og lægge blomsterløg i rabatterne (alle får rådgivning på dagen)
• ”Feje for egen dør”: ordne sit eget fortorv, dvs. feje og evt. lave krukker med planter
• Samle affald op på de grønne strækninger langs Hans Broges Gade og ved Tietgens Plads
• Stå i vores udendørs cafe på Tietgens Plads: lave/servere kaffe, hjælpe med frokosten, fortælle om, hvad der foregår til forbipasserende
• Bage boller, kage eller lave kaffe til den bod, vi laver på Tietgens Plads

• Andet?

TILMELDING

Gå ind på Facebook-siden Hans Broges Gade og tilmeld dig ’eventen’ der.
Skrive i kommentar-feltet hvilke af ovenstående roller, du gerne vil have på dagen.

Kan du ikke deltage, er der også mulighed for at bidrage ved at bage boller eller kage på forhånd

Alternativt tilmeld dig til Jeppe Spure Nielsen på mobil 2096 6199 eller jeppe@spure.com.
Tøv heller ikke med at kontakte Jeppe, hvis du har spørgsmål eller praktiske forslag!

Del budskabet med andre fra og omkring gaden, der kunne være interesseret i at deltage.

Vi ses d. 25. marts i gaden

Forårshilsener fra

Erik Zappon, Ninna Næslev, Lars Stüker og Jeppe Spure Nielsen

Følg Hans Brogesgade og læs mere her:
fb-share-icon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *